|
Birgit Juul Jensen Født i Holbæk d. 12. marts 1960 klokken 20.37. Døbt og konfirm. Realeksamen Asnæs i 1976 Bygningskonstruktør Kbh. i 1993 Kloakmester i 1994. har boet i Canada i 1½ år og i Indien i flere perioder siden 1998. Endelig 100% vegetar i 1997. Fyldt af Helligånden i 1993. Tror på Kristne/Hinduistiske/ Buddhistiske lære. Baba Devotee siden 1998. MS diagnose i 2001. Bor i Næstved. Udgivet opskriftsamlingen: i 2007. |
|
Jeg er. Mine forcer kan sammenfattes med et enkelt ord: kommunikation. Det at formidle viden. Både på et materielt plan som det skrevne eller talte ord, men også på det åndelige plan, altså som medium. Jeg har været talerør mellem mennesker og deres dyr; jeg hører det hjertets sprog, uden ord, som bliver talt mellem dyr og mennesker, og min tale oversætter det til ord og sætninger, der kommer direkte fra hjertet. Jeg opsøger det ikke, men det sker, at jeg bliver bedt om det - af dyrene!. Jeg kan høre naturens og dyrenes klageråb, idet de bliver presset længere og længere ud af deres naturlige habitater, og her beder jeg for at denne rovdrift og dette misbrug må ophøre. Jeg opfinder ikke min egen version af Sandheden, men forsøger at lytte til den Sandhedens Ånd, som vakte mig og hjalp mig fra begyndelsen, og som er så magtfuld, at den kan flytte bjerge. På det fysiske plan er husflid en nærliggende og nyttig ting for mig. Jeg syr patchwork og tøj, strikker med uld, som jeg karter og spinder. Samler forråd i naturen og har sat mig ind i alverdens ting om indsamling og brug af vilde urter og frugter. En aktivitet, som ligger mellem det fysiske og åndelige, er billederne. Af en eller anden grund har jeg altid lavet billeder. Oliemalerier, akvareller, mosaik collager, silhouetklip og tegning har været mine foretrukne udtryksmåder. Jeg har altid holdt meget af dyr. Da jeg var barn ville jeg eje en hund, fik i stedet en kat og en hest - nu om dage kommer min kærlighed til dyr mest til udtryk ved, at jeg forsøger at lade dem være i fred; og at hjælpe, hvis det er ønsket ... I tiden omkring min fuldstændige omvendelse til vegetarisme havde jeg mange uforklarlige oplevelser med dyr og fugle. Det styrkede mig i, at jeg var på ret vej, og at alle dyr har en vågen selvbevidsthed. Da jeg havde taget den bevidste beslutning om ikke at ernære mig ved animalske fødeemner mere, blev min egen spirituelle bevidsthed ændret, og jeg fik dyrene at se, som de er, og jeg fik at høre ... Som det ses af min curriculum vitae, er den Spirituelle side af mit liv den mest fremtrædende. For mig er meditation og bøn den største oplevelse og spænding i livet; den indre glæde ved fundet og erkendelse af Gud, den største sejr. Bøn er for mig så naturligt som at ånde, og den spontane forbøn, uberørt af mine egne ideere og tanker, den største tilfredsstillelse. De naturlige - og nødvendige - pauser fra meditationen og bønslivet, som kan vare måneder og år, hvor jeg i verdens øjne næsten opfører mig normalt, er de perioder, hvor jeg egentlig bare venter på en ny fase af mit rigtige liv; det liv, i en tilstand af åndelig enhed med Altet, hvor jeg lever og virker så naturligt og lykkefyldt. Pauserne er nødvendige for at samle kræfter, stabilisere det hidtil opnåede, tage et hensyn til naturens balancer, som alt afhænger af; de er nødvendige for at tage hensyn til de mennesker, som er omkring mig, og som holder af mig, og for at få assignering til nye "opgaver", som til alle tider, på den eller anden måde, for denne "min" sjæl og for alle, handler om: frelse, fremgang, enhed i Guddommelig Kærlighed, Sandhed og Fred. I ydre som indre. I krop som i Ånd. Siden 1998 har jeg været Baba Devotee. Hos Baba har jeg lært hvordan man tilbeder Gud i ydre former. Jeg har lært at ofre min mad, før jeg spiser den, Veda Chantning, og lidt om meningen med det, om Devaer, "De Skinnende", fra den hinduistiske tradition, som jeg kalder "Engle", og nogle kalder lysvæsener; om hvad tilbedelsen betyder for Gudsforholdet, og for vejen frem mod den endelig forening. Det, der fuldender den sjælelige cyclus, når ringen sluttes og "begyndelsen er som enden", som Jesus siger i Thomas Evangeliet. I Indien har jeg lært, at alle Guder er Gud. At hvilken form et menneske anser som Gud; i netop denne form lader Han sig tilbede. At skønt Gud ikke er billedet (kun) så er han også i billedet, (da Han er allesteder), og at mennesker som tilbeder en afbildet Gud også derfor tilbeder Den (upersonificerede) Sande Gud. Names are many-God is One! Indien og Babas Ashram har været en skole for mig på næsten alle planer, og de 10 år har ændret mig til det bedre, tror jeg; ikke mindst i min holdning til samfundet omkring mig, og mit udsyn til andre kulturer og skikke. Det har givet mig en større tolerance overfor andre trosretninger, ja, selv overfor ateister. Jeg ser i dag ingen konflikt imellem de forskellige religioners grundlæggende lære; kun en forskel i udlægning, i temperament, i ydre forhold og i spirituel tradition. Opholdene i Indien har vist mig, at der i alle verdens lande sker en stor sindets forvandling, og at denne forvandling sker fra bunden, således at de politiske magthaveres og mediers fremstilling og tolkning af "sandheden",endnu er næsten ukendt med de store åndelige bevægelser; de oplysninger, vi får igennem medierne, de politiske lederes seriøse vurdering af Sandheden, hviler på noget, som var engang, og at der er en masse ændret bevidsthed hos den brede befolkning verden over. Der sker en samlet, grundlæggende bevidsthedændring hos folk i alle lande; men kun "benene" har flyttet sig, ikke "hovederne" ... Jeg er på vej til at overvinde sygdommene, som angreb mig efter mange personlige traumer, og jeg er ved at komme igennem denne karma, som blev mig givet. Ikke for at dø, men for at kunne tjene Gud, samfund og enkeltmennesket med større kærlighed, tolerance og styrke. Også denne vej, jeg har gået, har jeg gået under Taksigelser til Baba til Gud og Hans forunderlige, uransalige Kærlighed. Det er noget af, hvem jeg er ...
|