|
Sektionsspisning!
-ideen stammer fra bogen "de fem tibetanere" ...
Bland ikke alle slags føde-emner sammen i munden eller på tallerkenen. Det bedste ville være at nøjes med at spise én slags føde til et måltid. Sådan spiser visse Tibetanske Munke.
Men, hvis du vil være sikker på en sund og hurtig fordøjelse, skal du spise et blandet måltid således:
Agurk, salat, babymajs, tomat, peber osv. altså alle de kaloriefattige og vandige ting først.; også hvis du f.eks. spiser tomatsuppe eller en tynd grøntsagssuppe.
Herefter de tungere grøntsager såsom kål, aubergine, squash, rodfrugt, og græskar
Afslut med ét af følgende tunge fødeemner:
a) ugæret brød, f.eks chapatti, bart, med smør/gee eller Udo’s Choice. Evt. kartofler med frisk ugæret rugbrød og lidt smør/gee eller olie. (kulhydrater+fedt er en god sammensætning)
b) Tofu, linser, bønner+ olie eller gee. (Vegetabilsk protein+ fedt er en god kombination.)
c) Kartofler, linser, pasta, rå ris eller kogt ris med smør eller essentielle olier. F.eks. kartoffelmos eller kogt pasta med olie og hvidløg. (Kulhydrater + fedt udgør en god sammensætning)
d) animalsk protein, hvis du ikke er vegetar. (æggehvidestoffer, proteiner)
e) fastost, smøreost, myseost eller hytteost (meget begrænsede mængder)
f) rå nødder. (kun een slags.)
a, b, c, d, e og f må ikke blandes sammen med hinanden, hvis man skal kunne fordøje maden let.
Hvis du spiser ”desserter”, så spis dem længe før måltidet. ½-1 time før, hvis det er frisk frugt, flere timer før, for tungere sager, såsom frugtgrød, is eller tofu-is.
Melon må ikke blandes med andre slags frugter. Ialt må man også kun blande 2-3 slags frugt sammen af en gang.
På denne måde vil de tunge og langsomt fordøjelige fødeemner ikke komme til at spærre for de lette, med risiko for at disse begynder at danne forkerte omsætningsprocesser i mavesækken.
Fordøjelsen går meget lettere, hvis man praktiserer sektionsspisning; de lette fødeemner er færdigfordøjede efter 20-40 minutter, og passerer straks til tarmen, medens f.eks. tofu eller nødder ikke forlader mavesækken før efter 4-6 timer.
Hvis man derimod blander det hele sammen og måske spiser is og frugt til dessert, kan der gå 12 – 20 timer, før maden forlader mavesækken, og hvor maven stadig arbejder med at fordøje maden, når næste måltid indtages.
Velvære og en følelse af at ens mave er flad, er en vigtig del af det, at føle sig godt tilpas. Derfor: hold mavensækken tom det meste af tiden.
Bland aldrig frugt sammen med fedt eller protein/æggehvidestoffer.
Spis aldrig frugt efter anden mad. Spis frugt helt isoleret fra måltiderne, og spis ikke andet, før der er gået 1 time. Dette er meget vigtigt, da frugt, som holdes tilbage i fordøjelsessystemet, straks begynder at gære.
Bland hverken frugt, sukkerstof eller æggehvidestoffer/protein sammen med brød, hvede, pasta eller andre korn.
De tunge fødeemner bør hver især kun spises med grøntsager- intet andet
Man kan f.eks. spise en kartoffelmad ( 2 slags kulhydratholdige emner) eller blot brød med olie eller smør, en tomatmad går an, da vi regner tomaten for en grøntsag.
For ikke-vegetarer er kødpølsemad og leverpostejmad ikke en god kostkombination.
I øvrigt så tilråder jeg helt at droppe alle de animalske produkter for alle. Dårlig fordøjelse, oppustethed og kødspisning hører sammen.
Vi mennesker kan kun meget vanskeligt omsætte kød, sukker og gluten. Skade er det, at en stor del af den almindelige danske hverdagsmad består næsten udelukkende af disse tre produkter.
Spis aldrig blandingsprodukter såsom Kærgården eller Minarine. De sætter sig indvendigt på tarmene og blodårerne, og i bedste fald i fedtcellerne, fordi kroppen ikke kan fordøje dem, og man kommer kun meget vanskeligt af med fedt, der er ”lavet” af de transfedtsyre-emulgerede fedt/vand- produkter, når det engang har lejret sig i kroppen. Spis i stedet koldpressede vegetabilske olier eller klaret smør.
Nu, jeg er ved forbuddene, så er light saft og light sodavand ikke godt. De sælges som kalorietomme drikke, og mange mennesker, som gerne vil tabe sig, køber dem. Det er en grim fælde. Light produkterne er ikke slankende, fordi de hæmmer og ødelægger stofskiftet, så selv om der ikke er kalorier i dem, kan de fuldstændig forhindre, at man taber i vægt; sødemidlerne der er anvendt i dem er angiveligt kræftfremkaldende, ligesom de kemikalier der er anvendt som smagsagenter, og jeg fraråder også alle øvrige light kolonial produkter, tilsat sukker og kemikalier, som direkte får kroppen til at optage og holde på vandet, hæmmer stofskiftet, og giver ondt i maven. Det er netop de ubehag, som vi alle gerne vil undgå.
Hvis man overholder disse enkle regler, kan man dog godt spise alle slags økologiske, naturlige fødevarer, og stadig have en god fordøjelse og stort velvære under og imellem måltiderne.
 |